To børn mister livet efter brand i England
To yderligere børn og en kvinde var desuden også i huset, da det brød i brand.

To yderligere børn og en kvinde var desuden også i huset, da det brød i brand.

To børn er fredag aften afgået ved døden, efter en brand i et hus i den engelske by Wolverhampton fredag aften.
Det skriver BBC.
Politi og brandvæsen blev kaldt til huset omkring kl. 20.30 lokal tid, hvor brandfolk reddede de to børn ud af huset.
De blev erklæret døde på stedet, efter paramedicinere havde forsøgt at genoplive dem.
Der var desuden to andre børn samt en kvinde i huset, da det brød i brand, men de havde allerede forladt huset, da brandmyndighederne ankom.
West Midlands Police skal nu efterforske sagen.