Et enkelt skib i den russiske skyggeflåde kan tjene millioner ind til Rusland på bare én tur.
Men hvilke slags skibe udgør den mystiske flåde? Vi tager dig med bag Putins hemmelige flåde.
For bare få uger siden foretog et skib en række mystiske bevægelser nær dansk farvand.
Omkring Femern-bælt, på vej mod vest, vendte tankskibet Furia den 29. oktober pludselig om.
Fra sin kurs på vej fra den russiske Primorsk-havn tæt på Skt. Petersborg igennem dansk farvand på vej mod Gujarat i Indien skete der noget.
I løbet af de kommende timer sejlede Furia – som B.T. beskrev – tilbage og lå stille syd for Skåne og vest for Bornholm.
Her lå skibet, der er en del af den russiske skyggeflåde, en rum tid, inden det atter begav sig videre på sin færd mod Indien.
Det står ikke klart, hvad Furias mystiske kursændringer skyldtes.
Men det står klart, at tankskibet er blandt de nu 557 skibe, som står på EUs sanktionsliste, da de er mistænkt for at sejle med sanktioneret russisk gas eller olie.
På den måde omgår Rusland og landets præsident, Vladimir Putin, de sanktioner, som er blevet pålagt fra blandt andet EU, Storbritannien og i visse henseender USA, når det kommer til eksport af olie.
Netop Furia er et godt eksempel på den slags skibe, der benyttes i den russiske skyggeflåde.
Som det 235 meter lange Furia sejler de fleste skibe i skyggeflåden ikke i under russisk flag. Furia sejler netop nu under flag fra det vestafrikanske land Sierra Leone.
Men siden tankskibet blev bygget i 2002, har det også sejlet under flag fra Singapore, Panama og Cookøerne.
Skibet er heller ikke altid gået under navnet Furia. Tidligere har det heddet Eagle Tacoma og Chola Queen.
Furia, der har plads til op mod 730.000 tønder råolie, har tidligere ligget til havn i Primorsk i Rusland et par gange.
Men det har også været i Kina, Indien og Singapore.
Og så er det ikke helt uvant for danske farvande. Det skal også tidligere have lagt til havn i Skagen.
Om det var før eller efter, skibet blev sanktioneret, har B.T. ikke kunnet finde dokumentation for.
Netop de 730.000 tønder råolie, som skibet har plads til, fortæller også flere interessante historier.
Det betyder nemlig, at skibet er et såkaldt Aframax-tankskib – de har en kapacitet på mellem 500.000 og 800.000 tønder olie.
Og netop den type tankskib er det, Rusland ofte benytter sig af – ikke mindst til skyggeflåden.
Samtidig har B.T. lavet beregninger, som viser, at et skib på Furias størrelse på en enkelt tur kan tjene op mod 100 millioner – måske endnu mere – ind til Rusland.
Dermed er det et afgørende led i at finansiere Ruslands krig i Ukraine.
Men ikke nok med det.
Så er skibe som Furia med til at understøtte Ruslands hybridkrig mod Danmark og Nato.
Og netop tankskibe som Furia har været under mistanke for at være platform for dronehændelserne over Danmark i september og for at have været til stede, når kritisk infrastruktur som søkabler i eksempelvis Østersøen er blevet beskadiget.