Sent tirsdag eftermiddag dansk tid satte USA's næste præsident, Joe Biden, sig til rette med en telefon og en liste foran sig.
På listen var en række navne og telefonnumre. Og så begyndte han ellers at ringe rundt. En række opkald, som har enorm bevågenhed og potentielt også stor betydning.
Første opkald gik til Canadas premierminister, Justin Trudeau. Næste opkald gik til Storbritanniens premierminister, Boris Johnson.
Herefter fulgte en række opkald til premierminister Michael Martin i Irland, hvor Joe Biden har sine familiære rødder, den tyske kansler, Angela Merkel, og så den franske præsident, Emmanuel Macron.
Det skriver medier som BBC, The Times og Politico.
Det er især rækkefølgen af opkaldene, der giver genlyd.
I Storbritannien har flere medier de seneste dage eksempelvis spekuleret i og frygtet, at Boris Johnson ville blive ringet op som nummer otte eller ni og blive totalt ydmyget.
Ydmygelsen skulle ske, fordi Joe Biden er imod brexit, og fordi Donald Trump har været begejstret for Boris Johnson. Derfor er lettelsen stor i Storbritannien onsdag morgen.
Der er en god grund til, at Joe Bidens opkald fylder så meget.
»Det her er politisk teater på meget højt niveau,« forklarer Mikkel Vedby Rasmussen, dekan og professor i statskundskab ved Københavns Universitet:
»Grundlæggende betyder det ikke så meget, hvem Joe Biden ringer til først. Ikke i substansen. Men det er politiske signaler, der bliver sendt her.«
For de verdensledere, der sidder med svedige håndflader og venter på at blive ringet op, er der en særlig grund til at hæfte sig ved rækkefølgen.
»Det handler om at se godt ud. Joe Biden er lige blevet valgt ved et historisk valg og har været en af mest omtalte personer i verden. Politikeres spindoktorer elsker at sælge det her opkald til befolkningen og nyde godt af noget af det stjernestøv, der drysser ned fra USA's nye præsident,« siger Mikkel Vedby Rasmussen:
»Man vil jo godt have et godt forhold til USA, og når Biden officielt er trådt til, vil vi se en kamp om at være den første, der kommer derover og trykker hånd med ham for rullende kameraer.«
Fra USA's side er der umiddelbart et tydeligt signal i, at Biden ringede til Canada, Storbritannien, Irland, Tyskland og Frankrig.
»For Biden handler det om at sige: 'Hey, USA er tilbage.' Han samler op på et flosset forhold til Canada, og generelt vil han altid ringe til de engelsktalende lande, som er nære og vigtige allierede for USA,« siger Mikkel Vedby Rasmussen:
»Nato er også vigtigt for USA. Lande som Storbritannien, Tyskland og Frankrig har været USA's helt store allierede siden 1940'erne. Så det er et signal om, at man er tilbage ved det gamle.«
