Tip om forladt silo ændrede alt i sag om dræbt pige: 'Der kan være mange ting i den'
Flere uhyggelige detaljer bliver nu spredt om drabet på en 11-årig pige i Frankrig. Et chokerende vidneudsagn førte til, at hendes livløse krop blev fundet.

Flere uhyggelige detaljer bliver nu spredt om drabet på en 11-årig pige i Frankrig. Et chokerende vidneudsagn førte til, at hendes livløse krop blev fundet.

Et særligt opkald tidligt torsdag eftermiddag ændrede alt i opklaringen af den hårrejsende drabssag, der i disse dage ryster en hel nation.
»Jeg fortalte, at det er en silo, som er isoleret midt ude på landet, der ikke længere har nogen funktion, og at man kan gemme ret mange ting i den,« lød det fra Pascal Gachie.
Få timer efter opkaldet fandt de franske myndigheder et lig i siloen, der senere viste sig at tilhøre den 11-årige pige Lyhanna.
Hun forsvandt fredag 29. maj i byen Fleurance, 15 kilometer derfra. Det sidste spor, man havde af pigen, var, at hun steg op i en mands bil. Det blev fanget på overvågningskamera.
I dagevis var den unge pige eftersøgt, indtil vidnet – en mand ved navn Pascal Gachie – altså ringede til gendarmeriet i byen Auch med oplysninger, der førte til, at pigen blev fundet. Det skriver TF 1.
Gachie er tidligere kollega med den hovedmistænkte, Jérôme Barella, der arbejdede på landbruget i Puycasquier otte år forinden.

Dér, hvor siloen står.
Selvom den i dag ikke længere benyttes, tager en person sig indimellem af dens vedligehold.
Da myndighederne fik kontakt til vedkommende, fik de fuld adgang til siloen og fandt pigen.
Desuden kunne de udnytte vedkommendes kendskab til stedet. Det skriver BFMTV.

Kroppen, der senere viste sig at være Lyhannas, blev ekstraheret fra siloen natten mellem torsdag og fredag, melder Le Parisien.
Derfra blev den fløjet med helikopter til Det Nationale Gendarmeris Institut for Kriminalforskning – IRCGN – hvor det blev bekræftet ved hjælp af dna-tests, at det var hende.
Det har fortsat ikke været muligt at fastslå årsagen til den unge piges død.
Du kan læse mere om sagen og den hovedmistænkte her.