Der er ikke mange, der ved, hvad Donald Trump skal, efter han tirsdag har haft sin sidste arbejdsdag i Det Hvide Hus.

Vi ved dog godt, hvordan det næste kapitel i livet ser ud for datteren, Tiffany Trump. Hun skal nemlig giftes.

Den 27-årige amerikaner bekræftede nemlig tirsdag, at hun nu er forlovet med sin kæreste, Michael Boulos.

I den forbindelse delte Tiffany Trump et Instagram-opslag, hvor hun eksempelvis skrev, at det havde været en ære at bo i Det Hvide Hus.

'Det har været en ære at fejre mange milepæle, historiske begivenheder og skabe minder med min familie i Det Hvide Hus. Intet af det har været mere specielt end mit forhold til min fantastiske forlovede Michael! Jeg føler mig velsignet og spændt omkring det næste kapitel,' skriver Donald Trumps datter helt præcist på det sociale medie..

Mediet Pagesix skriver, at Michael Boulos er fra en velhavende familie i Nigeria, og han har datet Tiffany Trump i to år. Han delte ligeledes nyheden på Instagram..

'Jeg er blevet forlovet med mit livs kærlighed. Ser frem til det næste kapitel sammen,' lød hans ord..

Det amerikanske medie skriver, at parrets fremtid sammen kunne begynde i Miami i den østlige del af USA, hvor Tiffany Trump ifølge deres oplysninger leder efter et sted at bo.