Krigen i Ukraine har konsekvenser for alle i det østeuropæiske land. Høj som lav.

Det fortæller den tidligere ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba under et besøg i København tirsdag.

Her var han inviteret til at tale af Tænketanken Europa og European Council on Foreign Releations.

Under sit oplæg kom Dmytro Kuleba, som var udenrigsminister i Ukraine mellem 2020 og 2024, ind på det liv, han som indbygger i Kyiv oplever under krigen mod Rusland.

Her rammer russiske droner og missiler nærmest dagligt med død og ødelæggelse til følge. Men de russiske angreb på Ukraine har også andre og noget mindre synlige konsekvenser.

Et helt konkret eksempel på det kom en dag for ikke længe siden, hvor den tidligere udenrigsminister skulle ud og handle.

Her var et af målene af få fingre i solsikkeolie.

Alt afhængigt af år og høst, så er Ukraine normalt blandt de største producenter af netop solsikkeolie på kloden – til tider endda den største.

Alligevel viste opgaven sig nærmest umulig for den tidligere topminister.

»Forleden tog det mig to dage at købe solsikkeolie i Kyiv. Normalt tager det to minutter,« fortæller Dmytro Kuleba i oplægget og uddyber:

Dmytro Kuleba var Ukraines udenrigsminister fra 2020-2024. Her ses han i maj 2024 sammen med præsident Volodymyr Zelenskyj til et møde med den daværende amerikanske udenrigsminister Antony Blinken. Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix

»Ukraine er blandt de største producenter – sommetider verdens største – af solsikkeolie, så det siger en del om, hvad de russiske angreb på Ukraine gør.«

Den tidligere udenrigsminister har en pointe med sin lille hverdagsfortælling.

For under hele invasionen af Ukraine, så er det ofte det, der sker ved frontlinjen, som stjæler overskrifter.

Men i løbet af alle årene har Rusland systematisk gået efter Ukraines infrastruktur. Og den tæller andet end veje, broer, militære anlæg og kraftvarmeværker.

Den tæller også den enorme landbrugsproduktion, som i årtier har været blandt de største indtægtskilder for Ukraine.

Fra russisk side handler det naturligvis om at stække modstanderen økonomisk – både på kort og lang sigt.

Men det har også en anden effekt. 

For det rammer også den ukrainske befolkning indirekte, kan Dmytro Kuleba fortælle i et interview med B.T. inden tirsdagens konference i København. 

Dmytro Kuleba har flere gange mødt den danske statsminister, Mette Frederiksen. Her ses de sammen til den årlige sikkerhedskonference i München i februar 2024. Anna Szilagyi/EPA/Ritzau Scanpix

Direkte adspurgt, hvordan har ser udviklingen i krigen netop nu, lyder svaret:

»Krigen fortsætter, men den største forandring i år har været skiftet fra landkrig til luftkrig. Slagmarken på jorden betyder stadig noget, men krigen afgøres i luften,« forklarer manden, som var udenrigsminister de første to år af krigen mod Rusland.

Og så kom han ind på, hvordan Rusland bruger – og har brugt – angreb længere væk fra fronten til at forsøge at stække Ukraine og landets hårdt prøvede befolkning.

»Langdistanceangreb, droner, missiler, mellemdistanceangreb – det hele har ikke kun til formål at ødelægge infrastruktur og svække militære kapaciteter, men vigtigst af alt at nedbryde viljen hos os til at kæmpe videre.«

Dmytro Kuleba med en række statsleder og andre prominente navne i Schweiz i juni 2024. Kuleba står lige ved siden af Mette Frederiksen i højre hjørne. MICHAEL BUHOLZER

Ved konferencen kom han med et andet eksempel, som de fleste, der nogensinde har løftet vægte i et fitnesscenter, kan nikke genkendende til.

For efter mere end fire og et halvt års brutal krig mod den russiske overmagt, hvor Ukraine er blevet sønderbombet, infrastruktur lagt ned og tusindvis af mennesker har mistet livet, er der en træthed, som man ikke kan slippe af med.

»Hvis man går i fitness og løfter vægte, til man ikke kan mere, så kender mange nok følelsen af den lettelse, man får, når man er helt smadret og så slipper vægtene. Det kan ukrainerne bare ikke,« siger Dmytro Kuleba.

»Det ukrainske folk ved, at hvis de stopper kampen, så bliver det hele bare værre, end det er nu.«