»Forskellen er, at han ikke har adgang til et køkken 24/7.«

Sådan fortæller Donald Trumps tidligere rådgiver Jason Miller i et interview med GB News søndag.

Da Trump sad i Det Hvide Hus, tog den tidligere præsident flere kilo på.

I februar 2019 vejede den daværende præsident 110 kilo og havde taget knap to kilo på det seneste år.

Det skriver Independent.

Med et BMI på 30,4 kunne Donald Trump kategoriseres som overvægtig, ifølge The New York Times. Dengang udtalte den daværende præsident, at han »overordnet set havde et godt helbred«.

Men med præsidenten ude af Det Hvide Hus skulle helbredet være blevet endnu bedre.

I april i år fortalte en af Donald Trumps rådgivere til Business Insider, at den tidligere præsident havde tabt knap 15 pund, det svarer til syv kilo, siden han forlod Det Hvide Hus.

Og nu kan Jason Miller altså bekræfte det gode helbred.

Han har nemlig besøgt den tidligere amerikanske præsident i Florida.

Her fortalte Donald Trump, at den helt store forskel var ikke at have adgang til køkkenet og angivelig ekspræsidentens helt store fritidsinteresse.

»En lille smule golf og en helt masse opbakning,« skulle han, ifølge Jason Miller, have fortalt.

Og ud fra rådgiverens beskrivelse af Trumps tilstand for tiden, så er det ikke til at tage fejl af.

»Meget gladere. Han har kulør. Han er udhvilet.«