Hun nåede at sidde på posten i 49 dage. Nu skal hun være youtuber. 

Storbritanniens kortest siddende premierminister, Liz Truss, oplyser, at hun starter sin egen YouTube-kanal. 

'The Liz Truss Show' starter allerede fredag,' skriver Politico

»Folk i Storbritannien, Amerika og i hele den frie verden er trætte af at blive snakket ned til. De er trætte af eksperter, der tager fejl af alting, eliter, der nægter at lytte, og svage ledere, der ikke vil stå op for vestlige værdier,« siger hun ifølge mediet i en pressemeddelelse.

Programmet bliver ifølge mediet et »modigt nyt program i et medielandskab domineret af gruppetænkning og tilbageholdende konsensus«, lyder det videre.

Det skal være en »kontrarevolution«, hvor Liz Truss også garanterer, at hun vil »tage handskerne af«. 

Liz Truss blev efter 49 dage afsat fra posten som premierminister af sit eget parti. 

Den økonomiske krise, der stod bag hendes fald, har hun gentagne gange afvist var hendes skyld. 

»Nu er jeg tilbage og spændt på at lancere dette show,« siger hun videre.

Episoder vil være tilgængelige hver uge på flere platforme som YouTube og Spotify.