En tidligere olympisk snowboarder ved navn Ryan James Wedding er kommet på FBIs top 10-liste over de mest eftersøgte personer.
Tidligere har der været udlovet en kæmpe dusør. Den dusør er nu blevet forhøjet markant.
Det skriver svenske Expressen.
Tilbage i 2002 konkurrerede den canadiske snowboarder Ryan James Wedding ved OL i Salt Lake City.
Sidenhen har sportsmanden dog valgt en noget anderledes 'karrierevej'.
Han er nemlig mistænkt for at være leder af en kriminel bande, der står bag transport af store mængder af kokain fra Columbia, igennem Mexico, USA og Canada.
Desuden er han mistænkt for at have stået bag mindst fire mord på rivaler.
Mistanken om mord gør Rayn James Wedding til en yderst farlig person ifølge FBI-direktøren Akil Davis.
Og det er også grunden til, at FBI nu har valgt at forhøje dusøren til 10 millioner dollar svarende til knap 69 millioner danske kroner.
I en pressemeddelelse udtaler Akil Davis, at efterlyste Ryan James Wedding gik fra at 'skubbe sne på pisterne ved OL til at distribuere kokainpulver på gaderne i amerikanske byer og i sit hjemland Canada.'
Ryan James Wedding har været eftersøgt siden september sidste år, men er stadig på fri fod.

