Den tidligere britiske minister Ann Widdecombe pludselig død blev fredag morgen meldt ud af hendes nærmeste.

Og nu har britisk politi startet en efterforskning, fordi de har mistanke om, at der er tale om mord, skriver Sky News.

Devon og Cornwall Politi fortæller til mediet, at de blev kaldt til en adresse i byen Haytor torsdag formiddag, hvor de fandt Widdecombe død. 

Da hun blev fundet, havde hun alvorlige kvæstelser.

Storbritanniens indenrigsminister, Shabana Mahmood, har udtrykt sin medfølelse med Widdecombes familie og sagt, at omstændighederne omkring hendes død er »ekstremt foruroligende.«

»Jeg har talt med politichefen for Devon og Cornwall i dag. Indenrigsministeriet er klar til at yde den nødvendige støtte i deres igangværende efterforskning,« skriver hun i et opslag på det sociale medie X.

»Jeg opfordrer alle til at undgå spekulationer og lade politiets efterforskning skride frem.«

Ann Widdecombe var beskæftigelsesminister fra 1993 til 1995 og minister for fængselsvæsenet fra 1995 til 1997.

Hun blev 78 år gammel.