24 år.

Det antal år får den tidligere britiske politibetjent bag tremmer i den voldsomme sag med flere seksualforbrydelser og voldtægt af et barn.

Det skriver Sky News.

Sagen drejer sig om James Bubb, der i dag identificerer sig som kvinde med navnet Gwyn Samuels.

Gwyn Samuels har blandt andet overfaldet et offer flere gange, da hun var teenager.

Den tidligere betjent ved Metropolitan Police har også overfaldet et barn seksuelt offentligt, kort før hendes 13-års fødselsdag, skriver mediet.

Juryen fandt derfor Gwyn Samuels skyldig i ikke bare ét, men flere alvorlige forhold.

Den tidligere politibetjent, der på tidspunktet for forbrydelserne identificerede sig som mand, tog efter sigende kontakt til begge ofre online - det første i 2018, hvor han var omkring 21 år, og pigen kun var 12 år.

Gwyn Samuels blev fredag ved Aylesbury Crown Court i England idømt i alt 32 år.

Dommen er fordelt på 24 års fængsel og de resterende otte år med forlænget licens.