Hun blev lovet en karriere inden for diplomati, da hun fik jobbet i 2012.
Men jobbet, hvor hun reelt fungerede som assistent for den dømte seksualforbryder Jeffrey, endte som et mareridt for den unge russiske kvinde Svetlana Pozhidaeva.
Det fortæller hun i et stort interview med norske Dagbladet.
Svetlana Pozhidaeva fortæller, at hun føler sig tvunget til at stå frem, fordi hun er et af Epsteins ofre.
»Jeffrey Epstein drev en sofistikeret plan for at bringe kvinder ind i USA under dække af professionelle muligheder. Jeg er en af dem, der overlevede dette, og det er tid til at kaste lys over den rolle, som International Peace Institute (IPI) og dets tidligere præsident, Terje Rød-Larsen, spillede i denne operation,« siger hun.
Hun siger, at hun blev tilknyttet IPI i 2012, og at hun fik at vide, at hun ville arbejde på møder på højt niveau for både IPI og FN.
Men de arbejdsopgaver hun blev tildelt, fik hende til at mistænke, at organisationen blev brugt til at smule ofre til Jeffrey Epstein.
Terje Rød-Larsens advokat, John Christian Elden, afviser anklagerne til Dagbladet.
»Det skal præciseres, at Terje Rød Larsen på det kraftigste benægter at have haft nogen viden om, eller grund til at forstå, de omstændigheder, hun nu beskriver. På det relevante tidspunkt var der ingen oplysninger tilgængelige, der gav grundlag for mistanke herom.«
Terje Rød-Larsen er blevet sigtet og er under efterforskning for medvirken til grov korruption.
Hans kone, den norske diplomat Mona Juul, er blevet sigtet for korruption.
Baggrunden er parrets kontakt med Jeffrey Epstein, da Juul var en topnorsk diplomat, og Rød-Larsen stod i spidsen for IPI, hvor begge personer også er nævnt flere gange i Epstein-filerne.
Begge nægter ethvert strafferetligt ansvar.

