Den tidligere nyhedsvært på CNN, Don Lemon, blev torsdag anholdt af FBI i Los Angeles.

Det skriver Lemons advokat i et opslag på Instagram.

Flere amerikanske medier - herunder New York Times og CBS News - skriver, at anholdelsen blev foretaget på baggrund af en demonstration mod immigrationsmyndighederne i USA, ICE, den 18. januar i Minnesota.

Her skulle Lemon angiveligt have brudt føderal lov.

Den tidligere CNN-journalist blev ifølge hans advokat, Abbe Lowell, anholdt, i forbindelse med, at han i Los Angeles dækkede Grammy Awards.

»I stedet for at efterforske de føderale agenter, der dræbte to fredelige demonstranter fra Minnesota, bruger Trumps justitsministerium sin tid, opmærksomhed og ressourcer på denne anholdelse, siger hun i udtalelsen,« skriver advokaten i opslaget.

En føderal dommer afviste i sidste uge et forslag om strafferetlig klage mod journalisten fra justitsministeriet i USA.

Lemon selv har fastholdt, at han deltog i demonstrationen i journalistisk øjemed.

X skriver den amerikanske justitsminister, Pamela Bondi, at det er på hendes ordre, at Lemon nu er blevet arresteret:

»Tidligt i morges anholdt føderale agenter på min ordre Don Lemon, Trahern Jeen Crews, Georgia Fort og Jamael Lydell Lundy i forbindelse med det koordinerede angreb på Cities Church i St. Paul, Minnesota,« skriver justitsministeren og tilføjer, at flere detaljer vil følge senere.