Han var tæt på Vladimir Putin.
Så tæt at han blev brugt aktivt af præsidenten til at angribe aktivister og kritikere af Kreml.
Men nu er advokaten Ilja Remeslo i den grad vendt på tallerkenen.
Det skriver The Guardian.
Til mediet siger han:
'Vladimir Putin burde trække sig og stilles for retten som en krigsforbryder og tyv,' siger han.
Remeslo spillede en afgørende rolle, da den afdøde oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, som fem europæiske lande hævder blev dræbt med gift for to år siden, blev fængslet.
Men hvorfor denne kovending af juristen der har næsten 120.000 følgere på Telegram?
Remeslo angiver krigen i Ukraine som den mest betydningsfulde årsag.
»I 2014 støttede jeg annekteringen af Krim. Vi troede alle, at Putin var den, som kunne forene Rusland. Men nu føres krigen udelukkende for at tilfredsstille Putins usikkerhed. Vi almindelige borgere får intet ud af dette,« siger han.
Remeslo kritiserer præsidenten for at føre en krig, der har kostet mange menneskeliv og ødelagt den russiske økonomi.
Han fremhæver også blokeringen af udenlandske medier og meddelelsestjenester som Telegram som kritisable aspekter ved Putins styre.
