Ti år efter Brexit: 'Vi gik i seng grædende'

De fleste voksne mennesker kan formentlig huske dagen ret klart. Da Storbritannien 23. juni 2016 stemte for at melde sig ud af EU.

Tirsdag er det ti år siden. I den forbindelse husker Margrethe Vestager tilbage på en skelsættende dag for hele kontinentet.

»Det her ændrer alt.«

Sådan husker Margrethe Vestager, der dengang var EU-kommissær, tilbage på den dag, hvor det stod klart, at Storbritannien ville forlade EU.

Efter måneder med en ekstremt beskidt valgkamp fyldt med smædekampagner lykkedes det The Brexit Party med Nigel Farage i front at få en yderst snæver sejr.

52-48 lød det til fordel for 'Leave'-kampagnen.

Margrethe Vestager husker dagen meget tydeligt.

Som kommissær havde hun nemlig sit hold i Bruxelles med på studietur i Aarhus.

Her var der linet en række forskellige besøg op. Holdet omkring den danske kommissær for konkurrence skulle inspireres og køres sammen.

Men om aftenen landede resultatet fra UK.

»Vi gik i seng grædende. Den næste dag var den værste teambuilding nogensinde,« lyder det fra Margrethe Vestager mandag fra talerstolen i Industriens Hus, hvor hun var inviteret af DI, Tænketanken Europa og Finans Danmark til at tale i forbindelse med ti-året for Brexit.

Stemningen i glasbygningen nær Rådhuspladsen mandag ti år efter Brexit var nærmest som en omgang gravøl.

Vi er videre, lød meldingen flere gange.

Eller som Margrethe Vestager påpegede fra scenen:

»Vi overlevede ikke bare Brexit. Vi blev mere modstandsdygtige.«

Alligevel opstod spørgsmålet flere gange, om Storbritannien mon på et tidspunkt kunne finde på at vende tilbage til EU-familien.

En anden af talerne i form af Sir Ivan Rogers, der har tjent under både Labour-premierministeren Tony Blair og den konservative premierminister David Cameron, tvivler dog.

»Min mavefornemmelse har altid været nej, vi kommer ikke til at rulle Brexit tilbage. Jeg tror ikke, at vi vil genindtræde i den Europæiske Union i min livstid,« siger han i et interview med B.T.

Men det skyldes ikke nødvendigvis kun besværligheder i UK, forudser han.

»Jeg tror, EU vil se meget varsomt på ideen om et Storbritannien, der vil ind igen. Ønsker man reelt den lange, seje, svære forhandling om, at briterne skal med igen?« siger han.

Spørger man Sara Hagemann, professor ved statskundskab ved Københavns Universitet, som også deltog ved konferencen, så kan man godt tale gravøl på ti-året.

»Der har været store økonomiske konsekvenser for Storbritannien, der har været store politiske konsekvenser for EU ved at miste Storbritannien. Så, ja, det er gravøl, men det handler også om at finde ud af, hvad skal der ske nu. For vi står i en anden geopolitisk virkelighed,« siger Sara Hagemann til B.T.

Specielt for Danmark har Brexit været rigtig skidt.

I mange spørgsmål internt i unionen var vi tæt allierede med netop UK.

Og vi har derfor mistet en vigtig partner, forklarer Sara Hagemann.

»Vi har været meget tætte med Storbritannien. Og vi har nydt godt af at have et stort, liberalt land – som vi ofte var enige med – til at sætte tonen. Da de forsvandt, så har Danmark skullet finde ud af, hvem vi så skulle kigge til,« siger hun og uddyber:

»Og der har vi bare ikke fundet en tilsvarende stærk stemme at læne os op ad.«

I modsætning til Sir Ivan Rogers, så er Margrethe Vestager mere optimistisk, når det kommer til en mulig genforening mellem EU og Storbritannien.

»Vi savner dem. Og jeg tror, der er en vej tilbage. Brexit har været en katalysator for EU. Men når venner forlader en, så savner man dem,« siger hun.