Det kan ske en gang, at man finder tigerunger, der ikke er født af nogen forældre i parken. Men at det sker for anden gang i løbet af mindre end to måneder – kan betyde en permanent lukning af etablissementet i Thailand.

Department of National Parks (DNP), der styrer naturparkerne, er klar til at inddrage licensen til Mukda Tiger Park & Farm i Mukdahanprovinsen i foreløbig 30 dage. Og det bliver muligvis permanent. Det skriver Bangkok Post.

Beslutningen er taget, efter at de for anden gang på under to måneder har opdaget, at to af tigerungerne i parken ikke er født i fangenskab. De er ellers opført som unger af et par voksne tigre i parken.

Men de – og deres 'forældre' – er blevet dna-testet, og testen lyver ikke.

Der blev i oktober 2012 fundet 16 tigerunger, der skulle smugles fra Thailand ind i Laos.
Der blev i oktober 2012 fundet 16 tigerunger, der skulle smugles fra Thailand ind i Laos. Foto: AFP PHOTO / HO / World Wildlife Fund / JAMES MORGAN
Vis mere

'Do Do' and 'Ma Feung' skulle ellers være forældre til de to søde unger 'Khao Mao' og 'Khao Pluak'. Men desværre matchede de ikke dna'et fra deres 'forældre', som direktøren for parken ellers hævdede. De er derfor formentlig begge blevet smuglet ind i parken.

DNP anklagede tirsdag parkens ledelse for at have smuglet og løjet omkring de to tigerunger. De bad også om, at tigerparken skal lukkes i 30 dage.

Det var anden gang, at parken fik ordre om at lukke. Første gang var i januar i år, efter en anden dna-test afslørede, at en gruppe på fire tigerunger ikke havde dna til fælles med deres såkaldte forældre. De var også blevet smuglet ind i parken.

Direktøren for vildtforvaltningen, Sompong Thongsrikhem, siger, at parkens licens kan inddrages permanent. Det kan ske, efter at parken er blevet lukket to gange inden for et år.

Department of National Parks inspicerer et tigerskind i Mukda Tiger Park & Farm i provinsen Mukdahan i Thailand.
Department of National Parks inspicerer et tigerskind i Mukda Tiger Park & Farm i provinsen Mukdahan i Thailand. Foto: Department of Natural Parks
Vis mere

Han forventer, at de snart kan indlede processen, og at Mukda Tiger Park & Farm lukker dørene for evigt i løbet af 2021.

Parkens ejer kan desuden risikere op til fem års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i at smugle de vilde dyr,

Det er planlagt at dna-tjekke de godt 1.500 tigre i 39 tigerfarme over hele Thailand for at stoppe smugleriet med illegale tigre.