Sag om en psykisk syg tyrkisk statsborger, der blev udvist, bekymrer udlændinge- og integrationsministeren.

Danmark tabte sidste år en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anlagt af en psykisk syg tyrkisk statsborger, som blev udvist efter et overfald med døden til følge.

Onsdag skal sagen behandles af den øverste instans ved domstolen - Storkammeret - som i januar accepterede en appel fra Danmark.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder den første afgørelse "urimelig", og han frygter, at den ville kunne føre til, at det bliver sværere at udvise kriminelle udlændinge.

- Jeg tror lige, at vi skal holde fast i, hvem der er ofre. Der er nogle borgere i dette samfund, som har mødt denne kriminelle fyr.

- Det er det danske samfund, der prøver at forsvare sig ved at udvise nogen, og så synes jeg, at det er dybt urimeligt, at der er faldet en dom, der siger, at vi åbenbart ikke må udvise ham, siger Mattias Tesfaye (S).

Sagen tog sin begyndelsen på Christiania i 2006.

Her begik den tyrkiske statsborger et kølleoverfald, der kostede en anden person livet, og han blev idømt syv års fængsel.

Han måtte efter en afgørelse i Østre Landsret i 2015 også se sig udvist af Danmark for bestandig, selv om hans diagnose for paranoid skizofreni stadig krævede behandling.

Afgørelsen blev siden bragt videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Her fik tyrkeren i efteråret 2019 medhold i, at udvisningsdommen var i strid med Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der omhandler tortur:

"Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf".

Domstolen i Strasbourg vurderede, at han ikke havde tilstrækkelig mulighed for at få den korrekte behandling i Tyrkiet.

- Kammerets dom fra oktober er meget grundig og afspejler efter min vurdering menneskeretsdomstolens praksis om staternes ansvar for alvorligt psykisk syge personer, siger Tyge Trier, som er en af advokaterne for klageren.

Han ærgrer sig dog over, at "detaljerede erklæringer fra tre overlæger på Sct. Hans Hospital blev fejet væk".

Danmark ankede dommen til Storkammeret. I januar 2020 besluttede fem dommere, at sagen mod Danmark skulle tages op til behandling igen. Storkammeret tager langtfra alle sager. På dagen blev fire af fem afvist.

Tesfaye siger, at det "ikke kun er et problem i Danmark", og derfor må lande være "i stand til at forsvare sig selv".

- Jeg frygter selvfølgelig, at menneskerettighederne pludselig bliver fortolket på en måde, som er ny og anderledes, og som vil betyde, at vi vil være i stand til at udvise færre kriminelle. Det vil være virkelig urimeligt, siger han.

Spørgsmål: Er der noget, som I har foretaget en vurdering af, eller er det baseret på en mere løs frygt?

- Hvorvidt frygten bliver til virkelighed, kommer i sidste ende til at afhænge af, hvordan dommen bliver formuleret. Men det er klart, at jeg er meget opmærksom på, hvad der er foregået i denne sag, siger ministeren.

Amnesty International og det franske universitetscenter Credof støtter klagerens synspunkt. Otte lande støtter Danmark i sagen.

- Jeg har noteret mig regeringens kampagne for at få de andre stater i Europarådet til at stille op, og jeg kan stilfærdigt notere, at langt de fleste stater har undladt at støtte regeringen, siger Tyge Trier.

Dommen ventes på et senere tidspunkt.

/ritzau/