En specialenhed hos politiet i Berlin fandt under en ransagning materiale, der er egnet til at fremstille sprængstof. 

Derfor er en 22-årig mand lørdag blevet anholdt. 

Sådan skriver flere tyske medier her i blandt ARD's Tagesschau. 

Han er derfor sigtet for at forberede et terrorangreb, hvor en talsmand fra anklagemyndigheden fortæller, at motivet er islamistisk, lyder det. 

Videre skriver mediet, at myndighederne blev alarmeret om den 22-årige af en udenlandsk efterretningstjeneste. 

Manden er ifølge mediet fra Syrien, men kom til Tyskland i 2023. I Berlin havde han flere adresser registreret, skriver mediet videre.

Hertil lyder det, at der ingen færdige bomber var i hjemmet og heller ingen konkret plan for et potentielt angreb.