Terrorangreb i Krakow: Søgte på Anders Bering Breivik
Efterforskerne undersøger også symboler og genstande, som de mener kan pege på højreekstremistiske kredse.

Efterforskerne undersøger også symboler og genstande, som de mener kan pege på højreekstremistiske kredse.

Den nu afdøde formodede gerningsmand fra Krakow havde lavet en uhyggelig søgning inden han gik amok med skydevåben.
Han havde nemlig søgt på den norske terrorist Anders Bering Breivik
Det siger den polske justitsminister Waldemar Żurek tirsdag.
Der er en meget stærk højreekstremistisk tråd i denne sag, siger ministeren.
Ifølge Żurek viser en gennemgang af gerningsmandens computer, at han besøgte hjemmesider om Breivik. Efterforskerne undersøger også symboler og genstande, som de mener kan pege på højreekstremistiske kredse.
Seks mennesker – fire kvinder og to mænd – blev dræbt lørdag, mens 16 personer blev såret i skyderiet på en plads i den centrale del af byen Krakow.
Kort efter fandt politiet yderligere tre dræbte personer, da man stormede gerningsmandens lejlighed i byen Ostrowiec Świętokrzyski knap et par hundrede kilometer nord for Kraków.
De tre dræbte viste sig at være gerningsmandens forældre og hans 21-årig søster.
Justitsministeren oplyste videre, at politiet har fundet næsten 500 patroner, adskillige magasiner til halvautomatiske våben og en lyddæmper i gerningsmandens bil. Han sagde, at fundene tyder på, at angrebet var planlagt.
Efterforskningen fortsætter for at fastslå, om manden handlede alene, eller om han havde forbindelser til andre.