Den unge kvinde sidder med ansigtet rettet mod solen. Hun smiler.
»Solen er ikke fjenden,« lyder hendes budskab.
Kvinden hedder Gubba Homestead, og hun er en del af en tendens. For i en 15 sekunder lang video og et tilhørende opslag på X gør hun det helt klart, hvad budskabet er.
»Jeg bruger ikke solcreme og har aldrig gjort det,« lyder det. Se her:
»Vi giver solen skylden for kræft, når vi burde gives vores kost skylden,« lyder det også.
Den amerikanske kvinde er en del af det, man kan kalde en antisolcremebevægelse, som har bredt sig blandt flere såkaldte sundhedsinfluencere på især sociale medier, altså også på TikTok og Instagram.
Solcreme har ingen effekt, er holdningen her. Det er noget, mennesker blevet »hjernevasket« til at tro på. Ikke mindst af de store medicinalfirmaer, som derved kan tjene kassen på produkterne,
Der er ligefrem en udbredt opfattelse, at kemikalierne i solcreme er det, der giver kræft. Ikke solen.
»Solcreme og dårlig kost går dig syg,« som førnævnte Gubba Homestead fremturer i den video, der har fået mere end en million visninger.
Hun har lavet mange flere i samme dur på sine sociale medier, hvor hun har mere end 1,3 millioner følgere.
Men som det lyder på eksempelvis Kræftens Bekæmpelses hjemmeside:
»Nej, solcreme er ikke kræftfremkaldende. Tværtimod viser undersøgelser, at solcreme, som bruges korrekt, kan være med til at forebygge kræft.«
Og: »Solcreme afskærmer mod uv-stråling med et kemisk eller fysisk filter. Hvor meget af solens uv-stråling, solcremen blokerer for, afhænger dels af, hvilken faktor solcreme, man bruger og dels af, om man bruger solcremen korrekt.«
Kræftens Bekæmpelse anbefaler generelt, at man bruger faktor 15 i Danmark og faktor 30, når man er sydpå.
Men der er skepsis rundt omkring.
En undersøgelse fra Orlando Health Cancer Institute viser eksempelvis, at 14 procent af amerikanere under 35 år mener at daglig brug af solcreme er mere skadeligt end solen.
Og i Norge fortæller kemikeren Alexander Sandtorv til Aftenposten, at han i stigende grad får spørgsmål fra landsmænd om, hvorvidt solcreme er farlig eller kan give kræft.
»Vi bader i en suppe af misinformation. Vi har 'fake news' inden for politik, men når det gælder misinformation om sundhed og krop, er debatten ikke taget endnu,« siger han og peger på sociale medier:
»Jeg ser det blive værre og værre. Unge tager indholdet til sig, fordi det lyder overbevisende. Det er bekymrende.«
Alexander Sandtorv vurderer, at polemik om stoffer som Octorylene, Homosalat og Benzophenone-3, der mistænkes for at være hormonforstyrrende, har været med til at skubbe til mistroen over for solcreme.
Men han understreger, at det altså ikke har noget med kræft at gøre.
Forbrugerrådet Tænk har sidst i maj offentliggjort en test af 52 solcremer på det danske marked. Her var 22 af dem »uden uønsket kemi og får den bedste bedømmelse«.
10 solcremer indeholdt »parfume eller miljøbelastende stoffer og får en middel bedømmelse«, mens 20 af solcremerne »indeholder mistænkt hormonforstyrrende stoffer eller andre problematiske stoffer. De får den dårligste bedømmelse«.
Men altså igen: Ingen referencer til kræft.
Også mediet The Wall Street Journal har taget influencernes kampagne mod solcreme op. Det sker under den sigende overskrift: 'Influencere siger, at solcreme giver kræft. De tager fejl'.
Heri afvises over en bred kam alle de alternativer til solcreme, som nævnes af modstanderne. Som at drikke vand.
Samme budskab lyder fra lægen Rajesh Nair fra førnævnte Orlando Healtch Cancer Institute:
»Der er ingen videnskabelig undersøgelser, der viser, at det giver beskyttelse mod solen at drikke vand,« siger han:
»I forhold til solcreme opvejer de beskyttende fordele i overvejende grad enhver kendt risiko.
Han anbefaler dog, at man finder alternativer på markedet, hvis man er bekymret for indholdet.
I øvrigt har Gubba Homesteads video på X fået en såkaldt 'Community Note' – et slags faktatjek – der påpeger, at »dette opslag farlig misinformation. Solcreme hjælper beviseligt med at mindske forekomsten af hudkræft«.