Kan de langt højere dødstal i Stockholm sammenlignet med de øvrige nordiske landes hovedstæder i højere grad handle om svenskernes rejsemønstre i februar end graden af nedlukning i marts?
Den teori advokerer Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell, for i et stort interview med The Telegraph.
Han er manden bag den svenske strategi, hvor man modsat de øvrige nabolande i mindre grad lukkede samfundet ned.
I stedet gik man efter at opnå flokimmunitet blandt den generelle befolkning og samtidig beskytte de mest udsatte grupper f.eks. ældre for smitte.
De seneste resultater af antistoftest viser dog, at kun 7,3 pct. af svenskerne har udviklet antistoffer mod coronavirus, hvilket har fået tvivlen om den svenske strategi til at vokse.
Samtidig tog Sverige i slutningen af maj rekorden som det land i Europa med flest daglige coronadødsfald per indbygger.
Mens Sverige i dag har 461 døde per én million indbygger, har Danmark indtil nu 101, Finland 58 og Norge 44 døde per én million indbygger.
Tegnell selv forklarer de høje dødstal med, at de ikke har været gode nok til at passe på de ældre.
Og derudover har Sverige bare været ramt af ‘bad luck’, siger han til The Telegraph.
F.eks. havde skolerne i Stockholm en længere ferie i februar - på det tidspunkt hvor mange europæiske lande var hårdt ramt.
»Stockholm, som havde ferie, da der var en stor spredning af sygdommen i mange lande i Europa, har klart været hårdest ramt, mens Malmø, som havde ferie to uger før, stort set ikke har nogen smittede,« siger han for at bakke den teori på.
Og det, mener Tegnell, altså også kan forklare forskellen mellem de nordiske lande.
»Vi ved også, at rejser fra Stockholm er langt mere udbredt end rejser fra Oslo og Helsinki,« siger han.
Og selv København, mener han ikke, har de samme rejsemønstre som Stockholm.
»Jeg tror ikke, at rejser til skidestinationer er lige så mange, og de (danskerne, red.) har ikke samme fokus på, at alle skal rejse i den samme uge, som vi har i Sverige,« siger han til The Telegraph.
