Der er kommet nye detaljer om teenageren, hvis lig blev fundet i bagagerummet på en Tesla, der tilhører den 20-årige amerikanske sanger D4vd. 

Den afdøde er Celeste Rivas Hernandez's, som blev fundet i West Hollywood i Los Angeles den 8. september. 

Det lokale politi var blevet tilkaldt en plads for beslaglagte biler efter meldinger om en »dårlig lugt« fra en Tesla i området.

Retsmedicineren oplyser, at hun havde været død i længere tid, før hun blev fundet, skriver The New York Times.  

Celeste Rivas Hernandez blev meldt savnet den 5. april fra byen Lake Elsinore i Californien – omkring 110 kilometer sydøst for Los Angeles - hvor hun voksede op som førstegenerationsdatter af immigrantforældre fra El Salvador.

Hun var 175 centimeter høj og havde bølget, sort hår. Ifølge The New York Times var hun iført en stropløs top og sorte leggings, da hun blev fundet.

The Los Angeles Times skriver, at hun tidligere er løbet hjemmefra flere gange. 

Selvom efterforskningen har kørt i mere end en måned, har politiet endnu ikke fastslået, hvordan hun døde – eller hvordan hendes lig endte i D4vds bil. 

Der er endnu ingen anholdte i sagen.

En talsperson for D4vd, hvis borgerlige navn er David Anthony Burke, har tidligere udtalt, at sangeren »samarbejder fuldt ud med myndighederne«.

Siden sagens begyndelse har D4vd har allieret sig med sig med den tidligere filmproducent Harvey Weinsteins advokat, Blair Berk. 

D4vd skulle have spillet koncert i Store Vega i København den 3. oktober, men koncerten blev aflyst som følge af sagen.