Den seneste uge har Donald Trump svinget med den længe frygtede toldhammer.
Og ifølge det indiske medie Times of India tyder det nu på, at techgiganten Apple havde lugtet lunten og handlet i panik.
En indisk embedsmand fortæller til mediet, at Apple i slutningen af marts sendte fem ekspresfly fyldt med iPhones fra Indien og direkte til USA på blot tre dage.
Og det er ikke blot i Indien, at Apple handlede hurtigt.
Fabrikker i Indien, Kina og andre vigtige steder har allerede sendt mange produkter til USA i forventning om de højere toldsatser, lyder det fra en kilde til mediet.
De enorme leveringer vil angiveligt give Apple mulighed for midlertidigt at opretholde deres nuværende priser på deres nyeste modeller iPhone 15 og 16, indtil deres nyeste model kommer på markedet til september.
Størstedelen af de to Apple-smartphones bliver produceret på fabrikker i Indien og Kina, hvor sidstnævnte kan se frem til en samlet toldsats fra USA på 104 procent.
I USA er amerikanerne begyndt at panikkøbe Apple-produkter i frygt for, at prisen snart stiger. En ekspert vurderer, at den nyeste iPhone vil koste 24.000 danske kroner, hvis den udelukkende skulle produceres i USA. Læs mere om det HER.
Følg B.T.s liveblog om de seneste reaktioner på de vidtgående toldsatser HER.