Dagens store hovedperson i Washington DC har utvivlsomt været Donald Trump.
Men i forbindelse med indsættelsen af den nye amerikanske præsident, er der også kommet fokus på andre kendte ansigter.
I hvert fald morer internettet sig gevaldigt over en kort video fra indsættelsesceremonien.
I sekvensen ser man de to milliardærer, Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg samt Amazon-ejer Jeff Bezos med sin forlovede, Lauren Sanchez.
Og så er det, at Mark Zuckerbergs blik glider nedad.
Og det har vakt opsigt, blandt andet på X, hvor brugere deler videoen – og griner af den.
»Hvad er det, Mark Zuckerberg kigger på,« spørger en eksempelvis.
»Mark Zuckerberg fanget i at fact-tjekke,« og »Dette er den mest normale ting, jeg nogensinde har set Zuckerberg foretage sig,« lyder det fra to andre.
Du kan se videoen og selv vurdere, hvad det er, Mark Zuckerberg foretager sig.
Følg Trumps indsættelse i B.T.s LIVE-blog lige her.