Talsmand: Racistiske optøjer
Uroligheder to aftener i træk i Belfast efter knivangreb fra asylansøger.

Uroligheder to aftener i træk i Belfast efter knivangreb fra asylansøger.

»Der er ingen tvivl om, at optøjerne i Belfast er racistiske.«
Sådan lyder det torsdag middag fra en talsmand for den britiske premierminister Sir Keir Starmer.
Det sker efter, at der for anden nat i træk har været uroligheder i den nordirske hovedstad Belfast, hvor særligt immigranters boliger og køretøjer har været mål for ildspåsættelser og stenkast.
Optøjerne er kommet efter, at en 30-årig asylansøger fra Sudan mandag aften gik voldsomt til angreb på en lokal mand i Belfast med en kniv.
Drabsforsøget påførte offeret alvorlige læsioner, der blandt andet betød, at han mistede sit ene øje.
»Der er ingen tvivl om, at de scener, vi har set i de sidste par dage, er racistiske.«
Premierministerens talsmand understreger samtidig, at der ikke er »nogen som helst begrundelse for den slags opførsel,« som også offerets familie har taget meget klar afstand fra.
Keir Starmer er også stærkt kritisk over for de opfordringer til volden, som de seneste dage har floreret på sociale medier i Nordirland.
»Vi vil ikke tolerere, at platforme bruges til at sprede vold,« lyder det ifølge Sky News fra premierministeren talsmand.