Taleban legaliserer tvangsægteskaber for børn
Børneægteskaber for piger helt ned til ni år bliver nu lovligt i Afghanistan. Taleban-regeringen gør det også lovligt, at ægteskaber mellem to mindreårige kan arrangeres af deres slægtninge.

Børneægteskaber for piger helt ned til ni år bliver nu lovligt i Afghanistan. Taleban-regeringen gør det også lovligt, at ægteskaber mellem to mindreårige kan arrangeres af deres slægtninge.

En ny opsigtsvækkende lov, indført af Taleban-regeringen, tillader nu tvangsægteskaber med piger helt ned til niårsalderen.
En anden lov tillader også, at voldtægt og partnervold begået i et ægteskab ikke er grund nok til at søge om skilsmisse.
Det skriver The Times.
Taleban-regeringen indfører familieretlige reguleringer angående ægteskab, skilsmisser og børneægteskaber, som er udrettet efter deres fortolkning af islamisk lov.
Ifølge NDTV blev lovændringerne godkendt af Talebans øverste leder, Hibatullah Akhundzada.
En af de mest opsigtsvækkende lovændringer er den lov, der tillader, at man anerkender en 'jomfrupiges' tavshed som samtykke til ægteskab. Dog gælder det ikke end drengs eller gift kvindes tavshed. De kan ikke fortolkes som samtykke.
Familie lovændringerne omfatter en 31 siders lang dekret med titlen 'Principper for separation mellem ægtefæller'.
Dekretet tillader også ægteskaber mellem mindreårige i visse tilfælde og giver fædre og bedstefædre myndighed over disse 'arrangementer'.
Loven fastslår, at et ægteskab mellem en mindreårig dreng eller pige arrangeret af slægtninge kan betragtes som gyldig, hvis drengen anses som værende 'social egnet'.
Dog er der en række retningslinjer, der gør, at hvis et ægteskab er indgået før ungdomsårene, annulleres det på barnets anmodning, når det når puberteten. En eventuel annullering af ægteskabet kræver samtykke fra religiøse domstole.