Julen handler om hygge – og slutspurten for at nå det hele er for alvor sat ind.

Men for to personer fra Norge blev det alligevel en tand for hyggeligt, og derfor blev de taget på fersk gerning.

Det skriver Dagbladet

Politiet måtte fredag – på den famøse anden juledag – rykke ud til en lufthavn efter en noget usædvanlig anmeldelse. 

En mand og en kvinde skulle angiveligt have haft sex ved et busstoppested ved ankomstperronen.

Operationsleder Rune Isaksen bekræfter over for mediet, at politiet rykkede ud.

»Hændelsen fandt sted åbenlyst ved busstoppestedet med meget trafik og mennesker,« lyder det fra lederen. 

Videre oplyses det, at de to involverede var en mand i 20erne fra Nordnorge og en kvinde i 40erne fra Østnorge.

Politiet har efterfølgende oprettet en sag, da hændelsen fandt sted åbenlyst i et befærdet område.