Rusland har med succes testet det berygtede Sarmat-missil, som er et interkontinentalt ballistisk missil, der kan udstyres med flere atomsprænghoveder.

Det siger den russiske præsident, Vladimir Putin, i hvert fald, skriver blandt andre Nettavisen. 

Rusland har testet missilet Sarmat, som kan udstyres med ti eller flere atomsprænghoveder.
Rusland har testet missilet Sarmat, som kan udstyres med ti eller flere atomsprænghoveder. Foto: Russian Defence Ministry / NTB

Våbnet omtales i flere internationale medier som 'Satan II'.

Ifølge Putin har missilet en rækkevidde på over 35.000 kilometer - og det skal allerede opstilles i slutningen af ​​2026.

Men den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) mener, at testen af missilet handler om mere end blot militær oprustning.

Ifølge tænketankens seneste daglige rapport forsøger Kreml at fremstille Rusland som stærkere, end landet egentlig er lige nu. 

Og timingen er ikke tilfældig. 

'Ukrainske angreb dybt inde i Rusland har vist Ruslands svaghed og manglende evne til at beskytte områder langt fra fronten, herunder hovedstaden, mod sådanne angreb,' skriver ISW.

'Rusland afholdt også en voldsomt nedskaleret sejrsparade som følge heraf.' 

Tænketanken tilføjer, at Rusland forsøgte at aflede opmærksomheden fra sin opfordring til våbenhvile med Ukraine under fejringen af, hvad de selv definerede som ​​deres 'sejrsdag' 9. maj.