Rusland er klar til mere krig. Denne gang mod NATO.
Og allerede nu er de i gang med at gøre den russiske befolkning klar til det gennem en informationsmæssig og psykologisk kampagne.
Det skriver den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) i deres seneste efterretningsanalyse af krigen.
Kampagnen bliver kaldt 'fase 0', og den fremskyndes af åbenlyse og skjulte angreb mod NATO-lande.
Ifølge ISW er der blandt andet tale om flagoperationer med falske flag, sabotagemissioner, elektronisk krigsførelse, GPS-jamming, brandstiftelse og luftinvasioner i NATO landes luftrum.
»Dette mønster af organiseret aktivitet antyder, at Rusland er gået ind i den første fase af forberedelserne – 'Fase 0' – for at bevæge sig mod et højere krigsniveau end det, som Rusland i øjeblikket er involveret i, såsom en fremtidig NATO-Rusland-krig,« lyder analysen fra tænketanken.
Videre lyder det, at aktiviteterne »sætter betingelser for at retfærdiggøre og opnå offentlig støtte til enhver mulig fremtidig russisk aggression mod NATO«.