Taco Bell fjerner salat efter sammenfald med diarré
En parasit i icebergsalat har forårsaget cyclosporiasis-infektioner hos flere af Taco Bells kunder.

En parasit i icebergsalat har forårsaget cyclosporiasis-infektioner hos flere af Taco Bells kunder.

Den amerikanske fastfoodkæde Taco Bell må ændre i deres menu efter et ærgerligt sammenfald.
Undersøgelser har nemlig vist, at icebergsalat fra en leverandør kan være forbundet med et udbrud af eksplosiv diarré forårsaget af en parasit.
Det skriver BBC.
Centers for Disease Control and Prevention oplyser, at 1.645 personer i fem amerikanske stater, som har spist salaten, er blevet smittet med cyclosporiasis, som er en parasitinfektion, der spredes gennem forurenet mad eller vand.
Virksomheden har efterfølgende oplyst, at en salat fra en deres leverandører er blevet fjernet på ubestemt tid og vil blive erstattet.
Ifølge mediet er beslutningen truffet efter drøftelser med sundhedsmyndighederne.
»Spis ikke madvarer med revet icebergsalat fra Mexico, der serveres på Taco Bell-restauranter i Indiana, Kentucky, Michigan, Ohio og West Virginia,« har den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) udtalt.
Der er ikke rapporteret om dødsfald, men 94 personer er blevet indlagt på grund af cyclosporiasis-infektioner.