Tårnhøjt dødstal i Rusland: Kan ramme 650.000 til nytår
Præsident Vladimir Putin og den russiske regering er ikke meget for at tale om dødstallene.

Præsident Vladimir Putin og den russiske regering er ikke meget for at tale om dødstallene.

Ved årets udgang kan Rusland i alt have mistet 650.000 mennesker til Ukraine-krigen.
Sådan lyder en analyse fra Financial Times, mens krigen nærmer sig sit femte år.
Mindst 450.000 russere skal være døde per august i år ifølge hackere, som har gennemgået tal fra Ruslands statslige statistikbureau, Rosstat.
Men tallet er nok nærmere 550.000 ifølge analysen i Financial Times, som bemærker, at døde nogle gange registreres med flere måneders forsinkelse.
Mediet skriver videre, at hvis dødstallet fra januar har fortsat uafbrudt hele året, kan Rusland have ramt 650.000 døde ved udgangen af december.
Præsident Vladimir Putin og den russiske regering er ikke meget for at tale om dødstallene. Man forsøger at holde dem skjult for lettere at kunne rekruttere nye soldater, siger den russiske militæranalytiker Ian Matveev til Politico:
»Det er en måde at føre potentielle rekrutter bag lyset. Hvis folk nemt kunne finde ud af, hvor stor en procentdel af lejesoldater, der overlever ved fronten – eller hvor længe en ny rekrut har det med at overleve – ville det være ekstremt svært at rekruttere bare 30.000 tropper om måneden,« siger han.
Han finder det også muligt, at Rusland forsøger at imponere USA ved at tegne et billede af, at det går bedre, end det egentlig gør, lyder det.