Mindst syv mennesker er blevet dræbt i russiske angreb mod Ukraine natten til onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af tal fra forskellige ukrainske myndigheder.

Angrebene er sket, kort før USA's præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal mødes onsdag ved et Nato-topmøde.

Kort efter midnat kunne man høre det første brag, allerede inden byens luftsirener havde lydt. Det var en sjælden fejl i systemet.

Herefter kunne der høres adskillige yderligere eksplosioner, melder AFP-journalister fra den ukrainske hovedstad.

Samtidig siger den ukrainske hær, at den har ramt adskillige russiske tankskibe med droner.

RITZAU/AFP