Andrew Mountbatten-Windsor - tidligere kendt som prins Andrew - har været ude i noget af et stormvejr.

Og det stopper ikke her, fortæller BBC.

Nu viser det sig nemlig, at den tidligere prins modtog millioner af pund fra en oligark, der ikke havde helt rene forbindelser. 

Oligarken, nærmere kendt som den kasakhiske milliardær Timur Kulibayev, har via sine advokater fortalt BBC, at han brugte et lån fra firmaet Enviro Pacific Investments.

Penge, der skulle hjælpe oligarken med at købe Andrews tidligere palæ.

Den italienske anklagemyndighed konkluderende, at firmaet havde modtaget penge fra en bestikkelsessag tilbage i 2007.

Og uger efter den sidste betaling fandt sted, købte Timur Kulibayev palæet Sunninghill Park i Berkshire fra den daværende prins.

For intet mindre end 15 millioner engelske pund - som svarer til omkring 130 millioner danske kroner.

Og som en vigtig detalje, så var købet også hjulpet på vej med midler fra netop Enviro Pacific.

Timur Kulibayev er svigersøn til Kasakhstans daværende præsident og var en af de personer med mest indflydelse i landets olie- og gasindustri.

Oligarkens advokater har oplyst til BBC, at han aldrig har været involveret i bestikkelse eller korruption, og at de midler, der blev brugt til at købe den tidligere prins Andrews palæ, var fuldt lovlige.

BBC har forsøgt at få en kommentar fra den tidligere prins, men han er ikke vendt tilbage på deres henvendelse. Tilbage i 2009 fortalte han dog til Daily Telegraph efter netop kritik af handlen:

»Det er ikke min sag, så snart prisen er betalt. Hvis det er tilbuddet, vil jeg ikke se en gavehest i munden og antyde, at de har overbetalt mig,« var prinsens svar dengang.