Sveriges regering advarer: Europa løber tør
Selv hvis der kommer en fredsaftale i morgen, vil der gå tid, før olieudbuddet er genoprettet, siger minister.
Selv hvis der kommer en fredsaftale i morgen, vil der gå tid, før olieudbuddet er genoprettet, siger minister.
Sveriges regering har tirsdag udsendt en tidlig advarsel om risiko for mangel på flybrændstof i Europa.
Det fortæller landets energi- og erhvervsminister, Ebba Busch, på et pressemøde ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
- Vi vil udsende en tidlig advarsel om risiko for mangel på flybrændstof, siger ministeren.
Årsagen er krigen i Mellemøsten mellem Iran, USA og Israel.
- Selv hvis vi skulle få en holdbar fredsaftale på plads i morgen, så kan det trække ud, inden udbuddet af olie og gas er genoprettet, siger Ebba Busch.
Krigen har resulteret i et stort fald i skibstrafikken i Hormuzstrædet, som forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.
Før krigen i Mellemøsten blev cirka en femtedel af al verdens olie og naturgas transporteret gennem strædet, når det skulle eksporteres fra landene omkring Den Persiske Golf til resten af verden.
Efter at størstedelen af skibstrafikken via Hormuzstrædet er blevet indstillet, er mængden af olie og naturgas på verdensmarkedet faldet, hvilket har fået priserne på olie og gas til at stige markant.
Opdateres...