En svensk mand er anholdt i Thailand grundet mistanke for besiddelse og handel af kokain.

Det skriver mediet Scandasia.

Den svenske mand er i 40'erne og blev anholdt sammen med en thailandsk kvinde i 30'erne foran en 7-Eleven-butik i Patong, Thailand.

Politiet ransagede parrets lejlighed i byen Rawai. 

Her fandt man 15,37 gram kokain, 80 små poser beregnet til at indeholde stoffer, en lille digitalvægt og to mobiltelefoner.

Desuden konfiskerde politiet også parrets gule bil af mærket MG.

Indtil videre er der ikke offentliggjort oplysninger om den svenske mistænktes identitet. De svenske myndigheder har ikke kommenteret sagen.