Ligesom i foråret ligger patienterne i lange rækker. Alle har samme sygdom. Alle får samme medicin og samme behandling.
»Nogle gange føler jeg, at jeg arbejder på en menneskefabrik. Patienterne umenneskeliggøres og bliver til numre,« siger Matilda Nygren, der er sygeplejerske på Akutmodtagelsen på Nya Karolinska Sygehuset i Stockholm.
De svenske hospitaler er tæt på bristepunktet.
Særligt skidt står det til i Region Stockholm, hvor direktøren for sundhed og behandling, Björn Eriksson, torsdag morgen appellerede om hjælp:
»Det er en meget alvorlig situation. Vi har brug for alle sundhedsuddannede, som kan hjælpe til,« siger han til SVT.
På et pressemøde onsdag uddybede Björn Eriksson den kritiske situation.
»Det, vi troede, var en udglatning af kurven og en mulig begyndelse på tilbagegang, er blevet ændret til det modsatte. Det var netop den udvikling, vi ikke ønskede at se,« sagde han på pressemødet.
Samme alvor ser Björn Persson fra Intensivafdelingen på Karolinska Universitetshospital.
Region Stockholm har i øjeblikket omkring 160 intensivpladser, og 99 procent af pladserne er besat af covid-19-smittede og patienter med andre sygdomme.
»Det er en virkelighed, der handler om liv og død, så det er meget alvorligt,« siger han til DN.
Til forskel fra foråret er selv presset på almindelig intensivbehandling nu højt.
»Med en så høj belægningsgrad er der risiko for, at de, der normalt ville have fået plads, ikke får den,« siger Björn Persson.
Presset på hospitalerne kan mærkes ude på afdelingerne, fortæller sygeplejerske Matilda Nygren, der i et langt opslag på Facebook har delt sine personlige oplevelser fra en hverdag, hvor hun og kollegerne konstant slukker ildebrande.
»Jeg ser kolleger græde på næsten hver vagt. Af frustration, af vrede og tristhed. Over ikke at være tilstrækkelige for patienterne. Ikke være nok for deres nærmeste eller sig selv. Mange har sagt op. Mange er sygemeldt,« siger hun.
Lige nu er hun så udmattet, at hun kun lige magter at passe sit arbejde for så at gå hjem og sove – og stå op og arbejde igen.
Presset på hende og kollegerne sætter sig i kroppen. Som posttraumatisk stress, depression og træthedssyndrom. Som hukommelsesbesvær, mareridt og hjertebanken.
Selv når hun sover, drømmer hun om, hvordan hun vender patienter om på maven, for at de bedre kan trække vejret.
»Når jeg er ude blandt folk i virkeligheden, forestiller jeg mig dem i respirator, ser dem ligge i en intensiv seng og kæmpe for deres liv,« siger Matilda Nygren.
Hun ville ønske, at de som sundhedspersonale blev behandlet bedre.
»Vi var ikke forberedt på pandemi. Vi kunne knap nok klare normale tilstande. Så jeg håber på forandring nu, mens jeg føler mig naiv,« siger hun med henvisning til, at politikerne ikke ser ud til at kaste flere penge i deres retning.
»Vi skal være flere, og vi skal værdsættes højere,« siger Matilda Nygren, som også har en bøn til den svenske befolkning om at få brudt smittekæderne:
»Jeg tænker, at enhver død er enden på en smittekæde, der måske er startet med en, der ikke var bange for at blive smittet.«
Statsminister Stefan Løfven appellerede tirsdag på et pressemøde til, at befolkningen får bremset smitten.
»Hold dig til at mødes med så få som muligt. Mød dem gerne udendørs og med afstand. Og gør det ikke mindst for sundhedspersonalets skyld,« sagde den svenske statsminister på pressemødet.
Helt konkret opfordrede han til, at man maksimalt mødes otte personer – og det gælder også jul og nytår.
Matilda Nygren tror dog ikke på, at hun og kollegerne går lysere tider i møde på den anden side af jul.
»Desværre tror jeg, at det kun er begyndelsen på en situation, der bliver meget værre efter jul og nytår,« siger hun.
