Svenske Alexander stod midt i stormen i Grækenland, der natten til torsdag dræbte flere turister.

Seks turister døde og op mod 30 personer blev skadet, efter en kraftig storm ramte Halkidikiregionen i nærheden af den græske storby Thessaloniki.

43-årige Alexander befandt sig på en balkon, da den kraftige storm begyndte, hvor han forsøgte at optage en video af stormen.

»Det var 10 gange værre i virkeligheden end på filmen. Jeg har været meget i Grækenland tidligere og oplevet flere storme, men dette er det værste, jeg nogensinde har set,« fortæller Alexander til det svenske medie Aftonbladet.

Stormen begyndte onsdag aften og fortsatte natten til torsdag. Seks turister er døde i forbindelse med den kraftige storm. REUTERS/Alexandros Avramidis
Stormen begyndte onsdag aften og fortsatte natten til torsdag. Seks turister er døde i forbindelse med den kraftige storm. REUTERS/Alexandros Avramidis Foto: ALEXANDROS AVRAMIDIS
Vis mere

Alexander fortæller yderligere, at stormen begyndte ved 22-tiden om onsdagen meget pludseligt. Og lige så snart den begyndte, kunne han godt mærke, at det var en voldsom en af slagsen.

Han beskriver, hvordan himlen lignede et diskotek fra 80'erne med de mange lyn på himlen. Faktisk blev flere end 5000 lyn registreret i Grækenland under stormen.

Stormen varede i flere timer og havde også masser af regn, vindstød af orkanstyrke og hagl med sig.

Da Aftonbladet torsdag taler med Alexander, har han og familien endnu ikke været udenfor.

Stormen begyndte onsdag aften og fortsatte natten til torsdag. Seks turister er døde i forbindelse med den kraftige storm. (Photo by Sakis MITROLIDIS / AFP)
Stormen begyndte onsdag aften og fortsatte natten til torsdag. Seks turister er døde i forbindelse med den kraftige storm. (Photo by Sakis MITROLIDIS / AFP) Foto: SAKIS MITROLIDIS
Vis mere

Fordi stormen har været så kraftig, ligger der træer over det hele, hvilket gør det umuligt at færdes rundtomkring. Ud over det er strømmen gået overalt.

Alexander fortæller også, at der ikke er noget vand i hanerne.

Natten til torsdag, da stormen for alvor raserede, fik Alexander da heller ikke meget søvn.

Han beskriver, hvordan han kunne høre folk, der skreg, og biler, der dyttede. De grækere, han har talt med, har heller aldrig oplevet noget lignende.

Stormen begyndte onsdag aften og fortsatte natten til torsdag. Seks turister er døde i forbindelse med den kraftige storm.  (Photo by Sakis MITROLIDIS / AFP)
Stormen begyndte onsdag aften og fortsatte natten til torsdag. Seks turister er døde i forbindelse med den kraftige storm.  (Photo by Sakis MITROLIDIS / AFP) Foto: SAKIS MITROLIDIS
Vis mere

En græsk meterolog, Klearxos Marousakis, har tidligere fortalt, at vejrforholdene i Grækenland i øjeblikket er 'ekstremt usædvanlige' for denne tid af året.

De seneste dage har Grækenland oplevet temperaturer op til 37 grader.

Det er en gentagelse af sidste uge, hvor myndighederne i Athen torsdag besluttede at lukke Akropolis for at beskytte besøgende på det 150 meter høje højdedrag mod en hedebølge.

Efter stormen kunne nyhedsbureauet AFP også berette, at Halkidiki-regionen i det nordlige Grækenland er erklæret i katastrofetilstand.