Svensk supermarked smider mad ud for op til en million svenske kroner
ICA er et af de supermarkeder, hvor køleskabe og frysere er blevet hacket i Sverige – nu bliver der smidt mad ud for flere hundredetusind svenske kroner.

ICA er et af de supermarkeder, hvor køleskabe og frysere er blevet hacket i Sverige – nu bliver der smidt mad ud for flere hundredetusind svenske kroner.

Flere frysere og køleskabe er blevet hacket i Sverige, Belgien, Irland og Luxembourg.
Et af de ramte supermarkeder er ICA i den svenske by Sjöbo.
»Jeg forstår ikke, hvad de får ud af det her. Det er en form for terrorisme.«
Sådan lyder det fra Rickard Nilsson – butikschef i ICA i Sjöbo – til SVT.

Nu udtaler han, at der bliver smidt mad ud for op mod en million svenske kroner – svarende til omkring 684.000 danske kroner.
Det gælder både mad fra køleskabe og frysere, hvor temperaturen var indstillet til 50 grader, som butikken tidligere skrev på Facebook.
Hvem der står bag, og hvad der præcist er sket med køle- og frysesystemerne, er endnu uvist.