En svensk skuespiller i 40 års-alderen er blevet anholdt i USA - mistænkt for at have haft sex med en pige under 16 år.

Manden tog til USA for at mødes med pigen, fremgår det af et dokument fra den amerikanske politi.

»Den mistænkte siger, at han ved, det er ulovligt i USA at mødes med NN (pigen, red), for han undersøgte det inden han kom her, men han elsker NN, så han har bestemte sig for at tage chancen,« fremgår det af dokumentet.

Det skriver den svenske avis Expressen.

Det var en urolig borger, der kontaktede politiet og kunne fortælle, at en ung pige og en ældre mand lod til at være intime og at de boede på hotel sammen, fremgår det af politidokumentet.

Over for politiet erkendte den svenske skuespiller forholdet til pigen, der er mindreårig ifølge amerikansk lovgivning - og dermed under 16 år. Hvor gammel hun præcist er, fremgår ikke.

Ifølge pigen begyndte de at skrive sammen på Instagram. De mødtes første gang i foråret.

Skuespilleren har været aktiv gennem mange år på forskellige scener i Sverige, ligesom han også har medvirket i flere tv-serier. Hvis han dømmes, risikerer han op til 15 års fængsel.