Rawa Majid som også er kendt under navnet 'Den kurdiske ræv', og som har spillet en af de absolutte hovedroller i den bandekonflikt, der har hærget Sverige, er blevet anholdt.

Det skriver SVT.

Ifølge mediet er det uafhængige kilder med indsigt i konflikten i den svenske bande Foxtrot, der har oplyst til SVT, at bandelederen skulle være blevet anholdt.

Anholdelsen skal være sket på grænsen til Iran.

Det har endnu ikke været muligt for de svenske medier at få anholdelsen bekræftet af de svenske myndighederne.

SVT's kriminalreporter udtaler til mediet, at man forventer at anholdelsen vil betyde, at der kommer ro på bandekonflikten i Sverige.

B.T. har tidligere beskrevet den interne konflikt i Foxtrot-netværket, det kan du læse mere om her.