21 videoklip skulle tydeligt dokumentere, hvad der er sket.

Og nu står en svensk kvinde derfor tiltalt for igennem flere år at have haft seksuel omgang med ikke bare én, men flere hunde.

Ifølge Expressen har de fundet sted mellem 2021 og 2024. Det er forbudt at dyrke sex med dyr i Sverige.

Kvinden, der er i 30erne og er fra Trollhättan, har selv erkendt forholdene under forhør med politiet.

»Jeg er overrasket, hvor omfattende det har været. En del af mig har forsøgt at fortrænge det,« siger hun ifølge politiakterne.

Expressen skriver videre, at kvindens seksuelle omgang med hundene begyndte efter en separation, hvor hun også begyndte at drikke.

Hun har forklaret, at hun syntes, det var frækt.

I alt otte tilfælde af seksuel omgang med hunde, står hun tiltalt for. De er alle repræsenteret på de 21 videoklip.

Og det er gået ud over både hendes egen hund og over flere bekendtes firbenede kæledyr, har hun erkendt.

»Det, som jeg føler har været mest forkert, har været, at det var en af mine egne hund. Mine bekendte har ikke været klar over det,« har kvinden sagt.