Susan Collins vågnede op til voldsomt hærværk
»Blod på hendes hænder,« lyder budskabet skrevet i rød maling ved republikanerens kontor.

»Blod på hendes hænder,« lyder budskabet skrevet i rød maling ved republikanerens kontor.

Den republikanske senator Susan Collins, som stiller op i delstaten Maine, er natten til tirsdag blevet udsat for hærværk.
Det viser billeder, som de amerikanske medier Politico og Fox News bringer.

»Blod på hendes hænder,« står der skrevet med kunstigt blod foran Collins' kontor.
Senatoren fortæller Fox News, at hun ikke lader sig afskrække af graffitien.
Det er da heller ikke første gang, at Collins' kontor i Biddeford i Maine er blevet vandaliseret
Sidst det samme kontor blev udsat for hærværk, var det med ordene »Trump-luder«.
I snart 30 år har Susan Collins siddet i Senatet i Maine, men ved midtvejsvalget i dag er hun i tæt kapløb med demokraten Troy Jackson.
Maine er ifølge analyseinstituttet The Cook Political Report en af de delstater, hvor der forud for valget ikke kan udpeges en favorit.