Pludselig blev iltmaskerne aktiveret.

Passagererne på et British Airways-fly måtte mandag igennem et sandt mareridt.

Det skete på en tur fra London til Chicago.

Det skriver The Mirror.

Fem timer inde i turen erklærede kaptajnen, at det var en »nødsituation« ombord. Han havde aktiveret alarmen. 

Flyet styrtdykkede 28.000 fod.

Ifølge British Airways har piloten oplyst, at flyet havde et teknisk problem, og derfor valgte han at vende om.

Fotos taget af passagererne viser iltmasker, der var blevet evakueret. Passagererne hørte en stemme, der sagde: 

»Tag den nærmeste iltmaske, og sæt den straks over næse og mund.«

Flyet fortsatte med at forbrænde brændstof ud for Wales’ kyst, inden det landede tilbage i London Heathrow omkring kl. 17 – næsten fem timer efter afgang.