Studie skal undersøge helbredskonsekvenser for børn fra 9/11
25 år efter angrebet på World Trade Center er der fortsat usikkerhed om sundhedsfølgerne for Manhattans børn.

25 år efter angrebet på World Trade Center er der fortsat usikkerhed om sundhedsfølgerne for Manhattans børn.

Omkring 25.000 børn boede i eller gik i skole i det sydlige Manhattan, da to kaprede fly den 11. september 2001 fløj ind i World Trade Centers tvillingetårne og lagde dem i grus.
En sky af giftigt støv bestående af pulveriseret beton, glasfibre og asbest lagde sig i dagene og ugerne efter angrebet over området.
Selv om børnene blev udsat for støvet, blev meget få af dem inkluderet i de offentligt finansierede sundhedsundersøgelser af personer, der overlevede angrebet.
Undersøgelserne omfattede primært indsatspersonale og andre voksne.
Derfor har det ikke været muligt systematisk at følge børnenes udvikling af kroniske sygdomme, som for eksempel kræft, hjertekarsygdomme og langsigtede konsekvenser for den reproduktive sundhed.
Flere af de kroniske sygdomme vil ifølge forskere muligvis først vise sig nu, hvor børnene er nået op i 30'erne og begyndelsen af 40'erne.
Ifølge forskere er der fortsat stor usikkerhed om, hvorvidt giftstofferne og de traumatiske oplevelser under og efter angrebet har øget børnenes langsigtede sundhedsrisici.
For at forsøge at besvare spørgsmålene meddelte Kongressen i USA i 2022, at den ville finansiere en undersøgelse af de omfattede personer.
Undersøgelsen vil blive gennemført under tilsyn af USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).
Myndigheden meddelte i august, at forskere vil kunne søge om midler til at etablere "World Trade Center Youth Research Coordinating Center" og følge en gruppe af de omfattede personer.
CDC har besluttet, at deltagerne i undersøgelsen skal have været 21 år eller yngre og have boet i et specifikt område i Manhattan eller i Brooklyn den 11. september og i tiden derefter.
Der vil ifølge en talsperson for myndigheden blive afsat 50 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 322 millioner kroner, til undersøgelsen.
RITZAU/Reuters