Den voldsomme opblusning af konflikten i Mellemøsten har taget flere på sengen.

Torsdag har Lars Løkke udtalt, at man arbejder for at give danskere mulighed for at komme ud af regionen.

Her fremstod det tydeligt, at de danskere, der eventuelt får hjælp til at blive hentet hjem, selv skal betale for billetterne.

Og det er langt fra sikkert, at det kan ordnes for småpenge.

NRK har talt med Ann-Kristin Håkenstad, der sammen med familien er rejst fra Dubai til Oman for at komme hjem til Norge.

Det er mildt sagt ikke endt som en billig rejse. 

Rundt regnet 70.000 norske kroner er det således endt med at koste for familien på tre at komme hjem til det norske.

Ann-Kristin Håkenstad fortæller dog til mediet, at det var det værd at komme ud af det krigsramte land.

»Jeg har været meget bange. Jeg har ikke sovet eller spist noget siden lørdag,« siger hun til mediet.