»Det er mig en gåde. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kunne ske. Alle de videnskabsfolk, jeg har talt med, ryster på hovedet. Vil nogen fortælle mig, hvad det er, der foregår?« siger Tony Blair og ryster på hovedet med sit karakteristiske, skæve smil. Han refererer til AstraZeneca-vaccineskandalen.
Tony Blair er en politisk superstjerne. Han er nok fortsat den bedst kendte europæiske politiker globalt, her 14 år efter at han forlod Downing Street 10. Han er blevet gråhåret, men ligner ellers sig selv med livlige, smalle øjne og et bredt smil.
De seneste måneder er Blair igen blevet så aktiv i den internationale debat, at britiske medier spekulerer i, om han er på vej med et politisk comeback. Over for B.T. efterspørger han ægte visioner og handlekraft.
Vaccineskandalen
»Det var en fejl overhovedet at overlade ansvaret for vaccineudrulningen til EU-Kommissionen. Det er gået for langsomt, ingen tvivl om det, og det kunne man have sagt sig selv. Men vaccinerne er på vej til Europa i hobetal, og det skal nok ende godt til slut,« siger Tony Blair.
Han bliver ægte agiteret, når snakken falder på den meget udskældte AstraZeneca-vaccine, der først 5. marts blev godkendt af Sundhedsstyrelsen. Danmark foretog ligesom Tyskland, Frankrig og en række andre EU-lande en pludselig kovending og vil nu bruge vaccinen til folk over 65 år.
»Jeg ved, at det europæiske argument har været, at man manglede data af virkningen på de ældre. Men det er nonsens. Der var masser af tal fra den virkelige verden herovre, hvor AstraZeneca er hovedårsagen til, at smitten og hospitalsindlæggelsen er styrtdykket i Storbritannien. Den virker også mod de nye varianter. Det giver ganske enkelt ingen mening.«
Siger Tony Blair og ryster på hovedet over for argumenterne om videnskabelig forsigtighed. Han påpeger, at der var viden nok til at udrulle AstraZeneca-vaccinen til de ældre i Europa for mange uger siden.
Jeg ville gøre som Mette
Han besidder tydeligvis stadig den intensitet, der gjorde, at han kunne feje al modstand af banen, hver gang han gik til valg. Blair var aldrig bleg for at stå på sit, og i modsætning til mange andre europæiske ledere så har han stor forståelse for Mette Frederiksens tur til Israel.
»Vi taler om en situation, hvor en epidemi har lukket landet ned. Hvor sundheden i samfundet er truet, og hvor de økonomiske konsekvenser er de alvorligste i mands minde. Folket vil retteligt kræve, at regeringen gør alt menneskeligt muligt for at løse deres problemer. Det ansvar hviler ikke på andres skuldre, det er statsministerens ansvar.«
Tony Blair siger, at det er problematisk, at de europæiske lande alt for længe har overladt alt for meget ansvar til EU.
»Jeg havde gjort det samme som Mette Frederiksen. Jeg var også taget til Israel, hvis det var den mulighed, der var. Hvis jeg var premierminister, og en epidemi ramte, så ville jeg have samlet de dygtigste folk, vi havde, og givet dem til opgave at skaffe vacciner nok til alle borgere i mit land, koste, hvad det ville,« siger Tony Blair til B.T.
Danmark kan tage teten
Den tidligere premierminister leder i dag The Tony Blair Institute for Global Change med 200 eksperter, der er tilknyttet og blandt andet rådgiver internationale ledere om vejen ud af covid-19-krisen.
»Vi var heldige denne gang. Jeg ved, det lyder mærkeligt at sige sådan midt i en dødelig epidemi. Men vi har i årevis vidst, at noget som dette ville komme, og vi har ikke været ordentligt forberedt. Næste gang kan vi sagtens blive ramt af en epidemi, der er lige så smitsom som covid-19, og lige så dødelig som sars eller mers (dvs. cirka 10 gange mere dødelig). Og vil ikke have 18 måneder til at få forsvarsværkerne til at virke. Jeg tror stadig ikke, at verden rigtig har forstået, hvor alvorligt det faktisk er. Vi bliver nødt til at forberede os på en helt anden måde før næste epidemi.«
Blair efterspørger ideer og visioner til at opbygge nye forsvarsværker, og han mener, at Danmark kan spille en afgørende rolle.
»Jeg tror, at Danmark kan bidrage væsentligt i forhold til at udvikle og udbygge nye datasystemer af en helt anden kaliber end dem, vi har i dag. Data på os alle sammen, og hvad vi foretager os, bliver helt afgørende i kampen ud af covid-19-krisen. Også i forhold til at forhindre fremtidens varianter i at få fodfæste. Vi bliver nødt til at kigge hinanden i øjnene og indrømme, at vi var alt for sent ude denne gang. Danmark burde i øvrigt også have spillet en mere central rolle i forhold til massetestning.«
Massetestning er sikkerhedspolitik
Tony Blair har længe været fortaler for behovet for løbende at teste alle i befolkningen med henblik på at kunne åbne samfundet op. Det ærgrer ham, at det har taget de vestlige regeringer så længe at få denne tankegang inkorporeret i hverdagen.
»Sidste sommer prøvede jeg at råbe vores egen og andre regeringer op med ideen om at skabe en international fond, der udvikler billige kvalitetstest til hverdagsbrug. Der var desværre kun begrænset ørenlyd dengang. Nu har markedet i stedet reageret, og man kan få test til under 5 dollar (30 kroner). Det er godt, men jeg mener, vi selv burde have udviklet dem. Det er ikke raketvidenskab, og jeg er overbevist om, at massetestning kommer til at spille en central rolle i vores hverdag,« siger Blair, der affejer modargumentet om, at det er alt for dyrt at teste alle.
»Vi bliver nødt til at anskue problemet om sikkerhed i forhold til pandemien, ligesom man anskuer en stats normale sikkerhedspolitik. Når vi rejser, så er vi alle vant til, at vi selv og vores bagage bliver gennemlyst. Der er en ikke uvæsentlig udgift forbundet med denne procedure, men det accepterer vi, fordi vi ved, at risikoen, hvis ikke vi gør det, er for stor. Det er det samme med testning. Det vil koste penge, men risikoen ved ikke at gøre det er alt for stor, og igen vil teknologi hele tiden bringe udgiften ned.«
Labour har ikke vundet siden Tony
I gamle dage blev han kaldt Teflon Tony, fordi han i årevis virkede usårlig. Han var leder af Cool Britania med Britpop i Downing Street og fodbold i haven med David Beckham.
I dag er den 67-årige Tony Blair en personlighed, der deler vandene. En stor del af den venstrefløj, der i 1997 var med til at vinde magten for ham, har vendt ham ryggen. Storbritanniens upopulære deltagelse i Irakkrigen i 2003 og Blairs aktive rolle i denne krig har klæbet til ham siden.
Han er ligefrem hadet blandt nogle på den yderste venstrefløj, men faktum er, at Labour ikke har vundet et valg, siden han forlod embedet i 2007.
»Verden har i den grad brug for en tilbagekomst til visionær, midtsøgende politik. Den polarisering, vi ser rundt i verden, er virkelig farlig. Joe Bidens valgsejr var naturligvis vigtig, men den handlede mere om covid-19 og Donald Trumps personlighed end om en egentlig, politisk vision.«
Tony Blair mener, at den socialdemokratiske tradition, som han tilhører, desperat savner nye tanker og visioner.
»Vi savner en klar økonomisk idé. I min verden handler det næsten udelukkende om at forholde sig til teknologi. Hvordan kan vi udvikle og bruge den, så den tjener folket, og ikke den anden vej rundt. Det burde være selve omdrejningspunktet for os i den politiske midte. Vi skal turde den digitale revolution.«
Han advarer om, at mangel på vilje til at omfavne den nye verden i sidste ende bare gavner ekstremisterne.
»Vi savner et kulturelt kompas, som kan hjælpe folk med svar på deres velbegrundede frygt for en verden, der forandrer sig hastigt uden for vores kontrol. Mange savner svar på, hvordan de skal forholde sig til afgørende områder som immigration, kultur og tilhørsforhold. Uden svar på disse spørgsmål fra den politiske midte får vi ikke vundet initiativet tilbage,« siger Tony Blair.
Comeback kid?
Direkte adspurgt vil han ikke udelukke et politisk comeback. Han griner lidt og siger så, at comeback er svære i nutidens politiske univers.
»Folk siger, at vi mangler politikere med karisma, men for mig er det mere de samlende ideer, der mangler. Det er yderfløjene, der har teten. Og vi bliver hvirvlet med ind i farlige politiske slipstrømme, som for eksempel hele woke-problematikken (Black Lives Matter, MeToo, transkønnedes rettigheder osv., red.). Det er en utrolig farlig vej at bevæge sig ud på, fordi den splitter mere, end den samler. Vi skal væk fra tanken om mere stat og højere skatter. Venstrefløjens formål er at give mulighed til dem, der ikke har noget, basta. I 2021 betyder det at forstå den digitale revolution og at gøre den til vores,« siger Tony Blair.
For en pensioneret statsleder virker han uhyre politisk engageret, og det er svært ikke at fundere over, om der kunne være noget om snakken i forhold til et muligt comeback. Tony Blair giver også gladeligt et bud på den sværeste kamp for Vesten efter covid-19.
»Selvom epidemien formodentlig startede i Kina, så er det nok kineserne, der indtil nu er kommet bedst igennem den. De har nemmere ved at agere i en krise som denne, fordi de tænker langsigtet, og fordi deres regering ikke skal til valg. Det er en direkte og farlig udfordring for vores demokrati. For lige nu kan de pege fingre ad os og sige: »Der kan I se, vores måde fungerer bare bedre«. Vi bliver nødt til at gennemtænke en samlet strategi, der kan udfordre Kina. Og så er vi tilbage til det der med at omfavne teknologien. Den skal gøres til en beskytter af demokratiet, ikke omvendt. Det er den vigtigste kamp, vi har foran os, og den bliver ikke let.«