Kræftforskningen bevæger sig hurtigt disse dage. Den klassiske kemoterapi er på vej ud ad vinduet, og den bliver erstattet af mindre skadelige og ofte mere effektive behandlinger.
I Storbritannien er man lige nu ved at opgøre resultaterne af et stort fase 3-forsøg af immunterapibehandling på næsten 1.000 patienter, der alle lider af uhelbredelig hoved-halskræft.
»Vi står på tærskelen til en helt ny form for behandling af denne type kræft. Vi undersøgte kombinationen af to typer immunterapi på forskellige typer kræft. Vi ville undersøge, om man helt kunne droppe kemo for i stedet at benytte immunterapi. Der er vi ikke helt endnu, men der var nogle ret fantastiske delresultater,« siger professor Kevin Harrington fra Institute for Cancer Research i London.
Kevin Harrington, som B.T. møder på forskningshospitalet i Kensington, stod i spidsen for den ambitiøse undersøgelse, og han fortæller begejstret om forbløffende resultater undervejs i forsøget:
»Et eksempel er en patient, som havde fået at vide, at han var uhelbredeligt syg og døende. Lykkeligvis opsøgte han mig, og det var muligt for os at gøre ham til del af forsøget. Han modtog den eksperimentelle medicin, og her fire år senere er han sund og rask og lige nu på krydstogt i Middelhavet,« fortæller professor Harrington.
Han understreger, at man endnu ikke ved, hvorfor denne form for immunterapi virker så effektivt på særlige grupper.
»Det er det helt stor spørgsmål. Vi ved, at denne patient og andre, hvor immunterapien var særligt effektiv, har det tilfælles, at de har en høj mængde af et protein kaldet PD-L1 i kroppen. Vi ved også, at muterede tumorer og tumorer, der skyldes virus, reagerer bedre på immunterapi, men vi forstår endnu ikke hvorfor.«
Forskerne blandede de to typer immunterapimedicin Nivolumab og Ipilimumab og oplevede forbløffende resultater for visse patienter, der før forsøgene var blevet vurderet som håbløse. Som Barry Ambrose.
»For mig var der ingen tøven, da jeg blev tilbudt at være med i forsøget. Jeg havde intet at tabe. Jeg har måttet pendle fra Suffolk til London to gange om ugen for at få behandlingen. Jeg har stort set ikke haft bivirkninger, og jeg har kunnet forsætte med at lave det jeg elsker – at sejle, cykle og være sammen med min familie,« siger 77 årige Barry Ambrose til The Guardian.
Barry Ambrose er den patient, som professor Harrington refererede til tidligere i artiklen. Han var opgivet af lægerne, indtil han deltog i forsøget.
»Da sygeplejersken ringede til mig otte uger efter forsøgets start og fortalte, at tumoren i min hals var fuldstændigt forsvundet, var det et helt ubeskriveligt øjeblik,« siger Barry Ambrose.
Det kan professor Harrington nikke genkendende til:
»Det er jo for øjeblikke som dette, at man er læge og forsker. Og det viser bare, hvor hurtigt det går i øjeblikket. Hvis jeg bad mine kollegaer om at vurdere, hvordan de behandler kræft i dag i forhold til for ganske få år siden, så ville fremgangsmåden være nærmest uigenkendelig. Fremtiden er her allerede. Vi skal bare blive endnu bedre til at forstå de muligheder, det giver,« siger Kevin Harrington til B.T.
Immunterapi bruges allerede flittigt i kræftbehandling. Ikke mindst til behandling af modermærkekræft, hvor immunterapi har vist sig virkelig effektiv. Det store britiske forsøg viser, at potentialet er endnu større.
»Immunterapi vil komme til at spille en helt afgørende rolle i vores sygdomsbehandling, og den vil ofte kunne skubbe brugen af kemoterapi, der som bekendt har alvorlige bivirkninger, i baggrunden eller helt væk. Der er dog stadig mange, for hvem immunterapien ikke virker, og det er derfor afgørende, at vi forstår, hvem der kan have gavn af det, og bliver bedre til at blande og mine de forskellige behandlingstyper,« siger forskningschefen fra Institute for Cancer Research i London til B.T.
Mere end 1.600 danskere diagnosticeres årligt med hoved-halskræft. Immunterapi bruges allerede med succes til behandling af også denne type kræft. Men ifølge Kevin Harrington er der rig mulighed for forbedring.
»Lige nu anslår vi, at immunterapi gør en betydelig forskel hos 20 procent af patienterne. Men det stiller jo spørgsmålet: 'Hvad med alle de andre?' Det er her, at vi håber at kunne præstere de store fremskridt over de næste år, og dette store forsøg er en milepæl i at nå dertil.«
