Køen til vaccination foran St Guys hospitalet ved London Bridge var mandag, uendelig lang. En bekendt af B.T.s udsendte, stod næste fem timer i kø for at få sit tredje stik.

Årsagen til køerne er Boris Johnsons dramatiske udmelding søndag aften om, hvad der venter briterne de næste uger:

»Dette er ikke en mildere form for covid, vi bare skal have overstået,« advarer Boris Johnson.

»Ingen bør være tvivl om, at en flodbølge af omikron på vej mod os,« sagde Boris Johnson i en tv-transmitteret tale, og han fortsatte:

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, rapporterer fra London
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, rapporterer fra London

»Vi ved allerede, at omikron er meget mere smitsom end tidligere varianter, og derfor vil en flodbølge af omikron uværgerligt føre til så mange indlæggelser, at det kan lægge sundhedssystemet ned,« sagde en tydeligt bekymret premierminister søndag aften.

Reaktionen fra den britiske befolkning kom prompte. Alle steder i britiske byer meldes der om kæmpe pres på vaccinationscentre. Boris Johnson har godt nok lovet, at man fra nu af vil vaccinere mindst 1 million mennesker om dagen, men mange måtte mandag give op og forsøge igen senere.

»Jeg har stået her i timevis. Jeg er iskold og i rigtig dårligt humør. Hvorfor skræmmer de os på den måde, hvis de ikke har mandskab nok til at vaccinere os,« sagde 32 årige Emma Taylor til B.T. mandag.

Hun var en af mange yngre, der havde taget fri fra arbejde for at få vaccinere mandag. Millioner forsøgte mandag at booke vaccination, hvilket medførte, at sundhedssystemets computere crashede

Members of the public queue to receive a dose of a Covid-19 vaccine at a coronavirus vaccination centre outside Guy's and St Thomas' Hospital in central London on December 13, 2021. - UK Prime Minister Boris Johnson on Monday said at least one person infected with Omicron had died, as the country began an ambitious booster programme against the variant. (Photo by Tolga Akmen / AFP)
Members of the public queue to receive a dose of a Covid-19 vaccine at a coronavirus vaccination centre outside Guy's and St Thomas' Hospital in central London on December 13, 2021. - UK Prime Minister Boris Johnson on Monday said at least one person infected with Omicron had died, as the country began an ambitious booster programme against the variant. (Photo by Tolga Akmen / AFP) TOLGA AKMEN

Presset på sundhedsvæsenet er allerede massivt. Mange hospitaler er løbet tør for covidtests, og flere britiske eksperter frygter for de næste uger og med god grund

London School of Hygiene and Tropical Medicine vurderer, at omikron vil forårsage mellem 25.000 - 75.000 dødsfald alene i England før foråret. man regner med op til 200.000 dagligt smittede.

Ifølge den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, er 44 procent af al covidsmitte i London er allerede forårsaget af omikron. Omikron forventes at blive dominerende inden for 48 timer.

En ulykke kommer som bekendt sjældent alene. Det må Boris Johnson sande. Samtidig med den nye smittebølge, er, at han endnu engang er fanget i en politisk skandale.

Premierminister Boris Johnson advarer om en kommende flodbølge af smitte med omikron
Premierminister Boris Johnson advarer om en kommende flodbølge af smitte med omikron JEREMY SELWYN

Premierministeren bønfaldt søndag briterne om at lade sig vaccinere og at følge regerings udstukne regler for nedlukning. Men spørgsmålet er, om de lytter?

Den britiske regering har nemlig tydeligt vist, at skrappe nedlukningsregler åbenbart ikke gælder for alle. Hele to julearrangementer i 10 Downing Street sidste år blev tilsyneladende afholdt, mens der var absolut forbud om socialt samvær, og mere end 500 briter døde dagligt med covid-19.

Sundhedsksperter frygter, at udbredt vrede og frustration med regeringens hykleri kan undergrave kampen mod omikron, fordi mange måske vil spørge sig selv, hvorfor de dog skal følge reglerne, når dem, der laver dem, ikke gør?

Også en række andre lande melder om akutte stigninger i antallet af omikron-smittede. Norge indfører skrappere nedlukning efter at de norske sundhedsmyndigheder advarede om muligheden af op til 300.000 nye, smittede dagligt.

Samtidig holder sundhedsmyndigheder over hele verden skarpt øje med, hvor mange af de smittede, der udvikler så alvorlig sygdom, at de skal på hospitalet - og hvor mange af disse, der ryger på intensiv eller mister livet.

I Storbritannien døde den første patient med omikron mandag.