Han er særligt kendt for at være lederen bag det mislykkede statskup i Spanien i 1981.

Men nu er den tidligere spanske oberstløjtnant Antonio Tejero død i en alder af 93 år. 

Det deler familiens advokatfirma til mediet El Pais i en besked. 

»Det er med dyb sorg, at jeg meddeler jer, at min far, Antonio Tejero Molina, i dag, den 25. februar 2026, døde omgivet af alle sine børn, efter at have modtaget de sidste ritualer og velsignelsen fra Hans Hellighed Leo XIV.« 

»Jeg takker Gud uendelig meget for hans liv, dedikeret og generøs over for Gud, Spanien og hans familie. Jeg beder om jeres bønner for hans evige hvile. Tak.«

Efter kupforsøget blev Tejero blev idømt 30 års fængsel 23. februar 1981, og han blev ligeledes udvist af 'Guardia Civil', der stod bag hændelsen. 

Under kuppet stormede Tejero den spanske kongres i Madrid og med sig havde han en pistol i hånden og 200 officerer fra 'Guardia Civil', mens kongressen var i færd med at vælge Leopoldo Calvo Sotelo til landets premierminister.

Medlemmer fra det spanske parlament blev holdt som gidsler i 18 timer, men grundet manglende opbakning til Tejeros operation, gav kupmagerne op morgenen efter.

Ingen kom til skade. 

Hans død er blevet offentliggjort samme dag, som den spanske regering har frigivet dokumenter med relation til kuppet, skriver Reuters.