Storbritannien har evakueret sin ambassadør i Iran. Og al personale.
Ambassaden i hovedstaden Teheran er samtidig blevet midlertidig lukket.
Det bekræfter en talsmand ifølge Politico og nyhedsbureauet Reuters.
»Vi har midlertidigt lukket den britiske ambassade i Teheran, og den vil nu fungere eksternt,« lyder det.
Trækket kommet efter de seneste mange dages uroligheder i landet, der har set store demonstrationer mod det siddende regime.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sideløbende delt sine overvejelser om at gribe ind med angreb i Iran.
Politicos har videre oplysninger fra en anonym embedsmand, der egentlig ikke må udtale sig.
Herfra lyder det, at beslutningen om at forlade landet er taget ud fra den øjeblikkelige sikkerhedssituation og for at prioritere personalets sikkerhed.
Videre har USA trukket militærpersonale ud fra Al Udeid-luftbasen i Qatar i kølvandet på andre trusler fra det iranske styre om netop at ville angribe amerikanske baser i regionen som modsvar på eventuelle angreb.

